PRESSEMEDDELELSE

Kær - Privat Pleje & Omsorg, juni 2021

 

Fusion skal styrke fundamentet

Hjemmeplejevirksomhederne Kær.dk og Privat Pleje & Omsorg fusionerer for at kunne øge fokus på udvikling og strategi og på længere sigt styrke virksomheden. De knap 300 medarbejdere får med ny organisation løftet kompetencerne

 

Udviklingen i plejesektoren har gennem de seneste ti år været enorm. Især i ældresektoren, hvor langt flere opgaver i dag indbefatter tung pleje i hjemmet.

Det mærker man tydeligt hos Kær.dk og Privat Pleje & Omsorg, som tilbyder privat hjemmepleje og praktisk hjælp. Udviklingen stiller helt nye krav til kompetencer, og det har de to hjemmeplejevirksomheder valgt at tage konsekvensen af: Pr. 1. juli har de etableret et fælles holdingselskab, Kær, som ejer de enkelte driftsselskaber. I dag bestå Kær.dk af fire selskaber med base i Holstebro, Lemvig, Struer og Skive, mens Privat Pleje & Omsorg har to selskaber med base i Herning og Ikast. Selskaberne fortsætter som selvstændige selskaber under holdingselskabet med samme domiciler og samme medarbejderstab. Til sammen beskæftiger Holdingselskabet Kær i alt knap 300 medarbejdere og yder hjælp til 1700 borgere.

- De kompetencer som var rigeligt for ti år siden, slår ikke længere til. Eksempelvis er det i dag nødvendigt at få sygeplejersker ind i virksomhederne. Samtidig er det et natuligt skridt for os, at vi øger vores fokus på udvikling og strategi. Vi har en markedsandel på 20-25 % i de kommuner, vi opererer i, så det er ikke uvæsentligt, at vi tager ansvar for, at vi kan følge med og levere i morgen og i fremtiden, siger Dorthe Lund, som bliver administrerende direktør i det nye selskab, hvor to af de øvrige indehavere, Jes Lund og Hans Christian Jensen blandt andet bliver ansvarlige for udvikling og strategi.

Tryghed og kompetenceløft

- Ved at samle en række stabsfunktioner i det fælles selskab, kan vi frigive ressourcer i de enkelte afdelinger. Blandt andet ansætter vi flere sygeplejersker, som fremadrettet vil udgøre den sundhedsfaglige ledelse. Samtidig vil vi styrke mellemlederlaget, så alle vores udførende medarbejdere kommer tættere på deres mellemleder og kommandovejen bliver tydeligere, forklarer Hans Christian Jensen, som mener, det vil give et kompetenceløft til hele medarbejderstaben, at de får nem adgang til fagpersoner.

- Og samtidig vil denne nye organisering skabe mere tryghed og jobsikkerhed, fordi vi investerer i virksomheden og skaber et fundament, der kan holde i årene fremover, siger Jes Lund, som understeger, at der fortsat vil være brug for alt nuværende personale på alle funktioner - formentlig vil der endda komme flere ansættelser.

 - Afdelingerne og vores medarbejdere vil fungere som altid, og det er de samme hjemmeplejere, som altid, der kommer ind ad døren hos borgerne, siger han.

Ringen sluttet

De fire indehavere af Kær.dk og Privat Pleje & Omsorg har været i dialog om fusionen i de seneste år, ikke mindst efter et sygdomsforløb, hvor sårbarheden i virksomhedernes struktur blev åbenlys.

- Vi har arbejdet på at finde den model, der gav bedst mening og som kunne styrke os og sikre vores medarbejdere og leverancer til borgerne. Den har vi fundet nu, og med et meget ensartet fundament, bliver selve samkøringen ikke nogen udfordring, mener Dorthe Lund.

De to virksomheder har nemlig en fælles fortid, da det var Kær.dk, der i 2010 etablerede afdelingen i Herning og ansatte Gitte Sundstrup Nielsen til at drive den. Senere købte hun afdelingen ud sammen med Hans Christian Jensen.

- Vi har gennemalle årene haft tætte bånd og brugt hinanden meget til sparring og udvikling, vi har samme systemer, redskaber og mange af de samme principper. Vores medarbejdere er endda organiseret samme sted. Så vi er meget ensartede. Man kan vel nærmest sige, at ringen er sluttet, siger Dorthe Lund.

 

 

 Dorthe Lund, Jes Lund, Gitte Sundstrup Nielsen og Hans Christian Jensen har valgt at fusionere deres to selskaber, Kær.dk og Privat Pleje & Omsorg, for at øge fokus på udvikling og strategi og på længere sigt styrke virksomheden

 

 

For yderligere information, kontakt venligst Hans Christian Jensen på 40273797 eller hcj@adminppoo.dk

Kontakt os

Har du spørgsmål til os, er du velkommen til at udfylde formularen. Så vender vi tilbage hurtigst muligt.

Du kan også kontakte os på telefon eller e-mail.

27 83 50 53
kontakt@ppoo.dk